Strandjagt

Strandjagt foregår oftest som enmandsjagt fra små både (pramme) i lavvandede, kystnære områder, og den retter sig primært mod svømmeænder og gæs samt enkelte mindre dykandearter.

Strandjagten foregår som trækjagt (anstandsjagt) og som kravlejagt (pürschjagt) eller som en kombination af disse. Trækjagten foregår typisk fra korte, brede pramme, der males i hvide eller grålige toner eller camoufleres med den stedlige vegetation såsom tang, ålegræs og siv eller med et camouflagenet. Til trækjagten anvendes normalt lokkefugle, der udlægges i en kendt afstand fra prammen, således at de kan bruges i forbindelse med afstandsbedømmelse.

Trækjagten er normalt bedst om morgenen, hvor fuglene i det tiltagende lys kan se lokkerne, men skiftende vandstand eller forstyrrende aktiviteter kan også holde gang i trækket langt op ad dagen. Jægeren bør blive i prammen og holde sig dækket hele tiden. Han skal sørge for ikke at bevæge sig, før fuglene er på skudhold.

I stedet for den passive trækjagt kan jægeren selv opsøge fuglene (kravlejagt). Det er en jagtform, der kræver god fysik og meget øvelse for at give resultat. Kravlejagt foregår i lavvandede områder som fjorde og vige og typisk i morgen- og formiddagstimerne. Kravlejagt foregår ved, at jægeren forsøger at manøvrere sin båd på skudhold af fugle, der ligger på vandet.

Båden er ofte en specialdesignet kravlepram, der er forsynet med en skærm på fordækket, som forhindrer fuglene i at se jægeren, når han forsøger at komme på skudhold. Skærmen skjuler bevægelserne med årer eller stikker, og den er forsynet med et kighul og en udskæring til geværet.

Jægeren ror eller stager rundt i området og holder hele tiden nøje øje med fuglenes reaktion. Hvis fuglene bliver urolige, må jægeren vente, til de falder til ro. Hvis det lykkes at komme på godt skudhold af fuglene, skal jægeren tage initiativet, så fuglen ikke letter, før han er klar, for så er chancen ofte spildt. Nogle jægere afgiver første skud liggende (og til fugle på vandet), mens andre foretrækker hurtigt at sætte sig op, for derved at have større bevægelsesfrihed.

Afstandsbedømmelse på vandet er altid vanskelig, og jægeren skal ved kravlejagt være særligt opmærksom, fordi han ser fuglene gennem et lille hul i skærmen. Det får det til at se ud som om, fuglene er tættere på, end de reelt er.

Visse steder i landet kombineres trækjagten og kravlejagten ved, at kravlejægerne udlægger lokkefugle på forskellige steder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at fuglene gerne vil være. Jægerne venter så i passende afstand på, at forbitrækkende fugle sætter sig ved lokkerne, hvorefter de forsøger at kravle hen til dem.

Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.

Tilbage til Jagtformer