Natur- og vildtforvaltning

Vidste du, at:

  • Når jægerne indløser deres jagttegn, betaler de samtidigt til naturen. Midlerne fra jagttegnsafgiften (ca. 86 mio. kr.) anvendes til sikring af vildtet og vildtets levesteder, oprettelse og drift af vildtreservater, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Hvert år modtager Skov- og Naturstyrelsen ca. 16,5 mio. kr. til naturforvaltning.
  • Jægerne, når de udsætter flere end én fasan eller agerhøne pr. hektar, skal gennemføre biotopplaner. Det kan fx være at beplante markskel, lave søer og anlægge eller udvide levende hegn og buskarealer.
  • Når jægerne gennemfører biotopplaner på dyrkede landbrugsarealer, bliver der skabt vigtige ynglepladser til vildtet. Områder med beplantning giver vildtet mulighed for at finde ro og beskyttelse.
  • Selvom en stor del af vildtet lever i Danmarks skove, er naturforbedringerne afgørende for vildtets overlevelse, fordi de grønne områder skaber korridorer i landskabet, som vildtet kan bevæge sig og finde føde i.
  • Naturforbedringerne også er til gavn for plantelivet og det øvrige dyreliv – især insekter og småfugle. Naturforbedringerne er med til at skabe en rigere og mere varieret natur, der er seværdig og attraktiv for alle mennesker, der holder af at færdes i det fri.