Pürschjagt

Betegnelsen pürschjagt stammer fra Tyskland og betyder “listejagt” eller “stille jagt”.

Pürschjagten er en udpræget enkeltmandsjagt, der stiller store krav til udøveren, som skal forsøge at måle sig med vildtets sanser, især lugtesansen og hørelsen. Jægeren skal også kende til vildtets vaner i forbindelse med forskellige vejrtyper og temperaturer.

Jagtformen retter sig langt overvejende mod hjortevildtet. Især forbinder mange den med sommerjagten på råbukken, men også det at liste sig ind på en ræv eller på en skovdue i et træ kan betegnes som pürschjagt.

Jægerens grundudstyr til pürschjagt består af en riffel med sigtekikkert, en god håndkikkert, en kniv, samt beklædning, der i farvevalget svarer til naturen. Udstyret må ikke støje, for det kan afsløre jægerens fremrykning.

De bedste tidspunkter for pürschjagt er morgen- og aftentimerne, hvor vildtet er aktivt og bevæger sig rundt i terrænet for at finde føde.

Teknikken ved pürsch er, at jægeren lister stille rundt i terrænet og afsøger dette med sin kikkert. Hjortevildtets hørelse og lugtesans er meget veludviklet, og jægeren skal derfor bevæge sig lydløst og mod vinden, så vildtet ikke får færten af jægeren. Når jægeren har fået øje på et jagtbart dyr, skal han bringe sig i en god skudposition i en passende afstand.

Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.

Tilbage til Jagtformer