Krage- & skadejagt

Jagten på krager og husskader finder ofte sted, når fuglene om morgenen efter solopgang trækker fra sovepladserne til fourageringsområderne eller om eftermiddagen trækker tilbage til nattesædet. Morgentrækket kan vare til langt op ad formiddagen, mens aftentrækket er mere koncentreret.

Krager og skader er sky fugle, og derfor anvender jægeren et kunstigt skjul, gerne en permanent kragehytte, for at få fuglene på skudhold.

For både de stationære og flytbare skjul er det afgørende, at de falder så godt ind i omgivelserne som overhovedet muligt. Jægeren skal lave dem i god tid før jagten, så fuglene vænner sig til dem. Skjulene indrettes med ét eller flere skydehuller placeret i forhold til opsatte lokkemidler eller trækruten.

For at lokke krager og husskader på skudhold kan jægerne anvende en kunstig ugle eller evt. en udstoppet ugle eller en anden større rovfugl i kombination med nogle lokkekrager. Hverken ugle eller lokkekrage behøver at være særligt naturtro, så en kunstig ugle lavet af fx kunststof eller kaninskind og forsynet med et par vinger fra fx en sølvmåge og et par store tydelige øjne virker normalt fint.

Om vinteren kan man i stedet for krageuglen anvende en udstoppet ræv eller evt. blot et ræveskind, som lægges på jorden eller på sneen sammen med en død krage og nogle afrevne fjer.

Uden for jagttiden (1/9-31/1) må krager og husskader reguleres ved beskydning i februar. Endvidere må krager reguleres ved brug af fælder i perioden 1/3-30/4 og husskader i perioden 1/3-15/4. For at regulere skal man være fyldt 18 år og være i besiddelse af gyldigt jagttegn.

Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.

Tilbage til Jagtformer