Klapjagt

Klapjagt er en traditionel form for jagt, hvor vildtet “klappes” (drives) frem mod i forvejen posterede skytter. Klapjagten var tidligere den gængse jagtform på godser og herregårde. I dag afholdes klapjagterne på vildtrige terræner, fortrinsvis på øerne. Jagten retter sig overvejende mod fasaner, men harer og agerhøns samt vildtarter som skovsneppe, gråand, ringdue og ræv bliver også nedlagt på klapjagter.

Den traditionelle klapjagt drives normalt med 10-12 skytter, et passende antal klappere (ofte ca. 30) samt et antal apportører, der evt. er delt op i to grupper. Jagten foregår ved, at klapperne med få meters mellemrum afdriver terrænet og med klaptræer eller stokke, der slås ned i kvasbunker o.l., driver vildtet frem til skytterne. Hunde anvendes normalt ikke i drevet.

Klapjagten er forbundet med en mængde traditioner, bl.a. styres jagten af en jagtleder, der indleder dagen med en parole og efterfølgende anviser skytterne deres poster. Mange steder er posterne i de enkelte såter i forvejen markeret med numre, og ved jagtens start trækker skytterne et lod med det nummer, som gælder for resten af dagen. På klapjagter er det også skik at anvende jagtsignaler blæst på jagthorn. Signalerne er med til at sikre en praktisk og forsvarlig afvikling af jagten, og de sætter kulør på jagtdagen.

Apportørerne er ofte hundeførere fra specialhundeklubberne. De hjælper dels for oplevelsens skyld, dels for at sikre, at hundenes rutine holdes ved lige. Hvor forholdene tillader det, kan hundeførerne deles i to hold, så ét af holdene hele tiden kan følge skytterne.

Apportørerne står i første såt bag skytterne og registrerer, hvor vildtet falder. Det ene hold apporterer, mens det andet hold følger med til næste såt og apporterer der, og således skiftes der mellem holdene dagen igennem. Dødskudte fugle apporteres efter såten, mens anskudte fugle ofte opsamles straks, afhængig af situationen.

Klapjagtdagen afsluttes med en vildtparade. Her står skytterne foran vildtet, mens klapperne tager opstilling bag vildtet, og jagtleder og hornblæser står på hver sin side. Deltagerne blotter hovedet og lytter andægtigt til jagtlederen, der aflægger rapport om dagens resultat og takker for deltagernes indsats. Til sidst blæses der evt. over det nedlagte vildt, inden dagen afsluttes med et “jagt forbi”.

Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.

Tilbage til Jagtformer