
PRESSEMEDDELELSE København torsdag 24.07.2025
Den danske gourmetvirksomhed Kalu overtager efter Kivan Foods
For blot få måneder siden meldte Maria van Urk og Christian Brink sig på banen i gourmetbranchen med opkøbet af Kalu A/S. Nu styrker de porteføljen og overtager forretningen efter Kivan Foods og bliver dermed Danmarks største producent af vildt- og vildtgourmetprodukter. Overtagelsen efter Kivan markerer endnu et strategisk skridt i de nye ejeres ambitioner om at styrke virksomhedens position indenfor gourmetfødevarer og nu løfter de kategorien med dansk vildt.
Overtagelsen efter det tidligere Kivan er blevet en realitet, da ejerne bag Kivan besluttede at gå på pension – det efterlod en position i det danske marked, som Kalu nu har samlet op og overtaget. For at sikre en hurtig og effektiv overtagelse af forretningen har Kalu på kort tid formået at samle og investeret i fuld produktionsudstyr-og faciliteter som stiller Kalu klar med et komplet set up per 1. august, 2025.
Ønsket med investeringen er at styrke Kalus position på både det danske og europæiske marked for vildt. Overtagelsen betyder nye muligheder og synergier herunder at gå til markedet med innovative og smagsrige kvalitetsprodukter inden for hele vildtkategorien – vildt er en delikat fødevare som danskerne stille og roligt er begyndt at udvise større og større interesse for.
Vildt har i mange år været en større del af gourmetsortimentet i Kalu, hvor der i gennem årene er opbygget en solid kundegruppe på det danske marked. Ambitionen er at have fortsat fokus på bæredygtighed, godt traditionelt håndværk og solide familieværdier. Dette grundstenene i virksomheden og som har gjort det muligt at etablere Kalu som et stærkt brand med et betydeligt og uforløst vækstpotentiale.
”Overtagelsen efter Kivan, så vi som en enestående mulighed for Kalu, hvor vi nu kan udvide gourmetsortimentet med særligt fokus på danskproduceret vildt til det danske marked. Udover at styrke og videreudvikle vores position på det danske marked. etablerer vi nu også et stærkt partnerskab med vores loyale kunder og med hele det danske jagtvæsen. Vi har alle har en meget stor interesse i at udvikle dansk og bæredygtigt vildt. Vi ser et stort uudnyttet potentiale i at bringe gourmet vildtprodukter ud til den danske kvalitetsforbruger både når der spises hjemme og ude” udtaler Christian Brink, ejer og adm. direktør i Kalu A/S.
Kunder- leverandører og samarbejdspartnere har udvist stor interesse og massiv opbakning hele vejen rundt – og om kort tid står en ny jagtsæson foran døren med opstart allerede 1. september – holdet bag Kalu er nu på plads og glæder sig til at komme i gang.
”Vi har allerede nu modtaget kæmpe opbakning fra både kunder og leverandørerne og er imponerede over den fælles passion og det sammenhold, der er i ønsket om at støtte Kalu i videreførelsen af dansk vildt. Det er derfor med stor ydmyghed og taknemlighed at vi sammen med hele holdet glæder os til at bygge videre på det stærke fundament og de gode relationer, der gennem årene er skabt, samt de mange nye som kommer til.” Udtaler Maria van Urk, ejer og kommerciel direktør i Kalu A/S.
En af Kivan tidligere ejere Ivan Søndergaard udtaler ”Kim og jeg er glade for at der er nogen som vil holde gang i vores gamle forretning og vi vil ønske Maria og Christian alt muligt held og lykke med det. Vi har selv været utrolig glade for de 16 år vi havde i branchen, selvom der til tider har været udfordringer, så har der over de mange år været utrolig mange gode oplevelser.”
For yderligere information, kontakt:
Christian Brink adm. direktør, ejer
KALU AS +45 22 24 83 46
christian@kalu.dk
Leverandørinformation
For at levere vildt til Kalu A/S for den kommende jagtsæson, skal du inden d. 14. august 2025 have udfyldt denne tilmeldingsseddel, og fremsende til christian@kalu.dk: Tilmelding vildt 2025 Kalu A/S
Priser og info fremgår her: Leverandør af vildt 2025 Kalu A/S
