Dyrekølle

Dyrekølle i fransk esdragon

1 stk. dyrekølle
500 g. svampe gerne blandede
4 zittauerløg
3 fed hvidløg
1 kvist frisk fransk esdragon
8 tørrede enebær
Salt & peber
350 g flødeost naturel.

Dyrekøllen renses for hinder.
Svampene renses og snittes i kvarte.
Køllen lægges i stegepose og alle øvrige ingredienser lægges over kødet.
Posen lægges i bradepande og sættes i ovnen som er forvarmet til 225 grader.
Her står den i 15 min. hvorefter den tages ud, og hviler i 15 min. Dette gentages med 15 min. i ovn og 15 min. hvile.
Herved undgåes det, at kødet bliver tørt!
Køllen steges herefter færdig ved 175 grader i ca 25 min. pr ½ kg – altså eksempelvis 1.15 time hvis køllen er 1,5 kg. Serveres med ovnstegte kartofler og grøn salat med tørrede tranebær og valnødder.