Drivjagt

Den mest almindelige form for selskabsjagt i dag er nok drivjagten, der i princippet udøves efter samme model som klapjagt. Ligesom klapjagten drejer drivjagten sig om, at vildtet drives frem til i forvejen posterede skytter, men i modsætning til klapjagten kan også driverne bære våben, og der skydes ofte i drevet. I modsætning til klapjagten er det endvidere almindeligt, at der benyttes hunde i drevet.

Drivjagt kan gennemføres med ganske få jægere, men det mest almindelige er et antal deltagere på 10-30, der typisk deles i to hold, som skiftes til at stå for og til at gå igennem. De jægere, der har hunde med, fordeles på holdene eller går igennem hele dagen.

Drivjagt er en traditionsrig jagtform. Den ledes af en jagtleder, der begynder jagten med en parole og afslutter jagten med en vildtparade. Jagtlederen indskærper reglerne under parolen og har til opgave at sikre, at forsigtighedsreglerne overholdes.

Jagtlederen anviser hver enkel skytte sin post, og denne kvitterer ved at lette på hatten og takke for posten. Når naboposterne er sat af, vinker man til disse, så alle er klar over, hvor posterne står, og posten må ikke forlades under drevet. Nogle steder må posterne afgive skud, når begge naboposter er sat af, mens man andre steder først må skyde, når såten blæses i gang. Når såten blæses af, må der ikke længere afgives skud, dog bortset fra eventuelle fangstskud.

Alle typer af hunde kan anvendes til drivjagt, men det er afgørende, at hundene er under fuld kontrol af førerne, da de ellers kan ødelægge jagten.

Kilde: Teksten er et redigeret uddrag fra kapitel 5 i Vildt & Jagt i Danmark. Lærebogen til den obligatoriske jagtprøve i Danmark.

Tilbage til Jagtformer