Hjortekøllebøf med grillkartofler, tomater og løg

Ingredienser (4 pers).
Marinade:
1 citron
1 fed hvidløg
4 spsk. olie
1 tsk. estragon
1 tsk. rosmarin
1 tsk. paprika
salt og peber

Marinaden blandes og røres sammen i en skål.

Køllebøffen vendes et par gange, marineres natten over. Tørres af, steges 3-5 min. alt efter tykkelse.

Tilbehør:
Tomater og løg grillsteges i dobbelt alufolie.

Grillstegte tomater
4 tomater skylles, stilken fjernes, et kryds ridses i toppen og en klat smør lægges på. Herefter krydres der med en krydderblanding af: estragon, rosmarin, salt og paprika.

Tomaterne stilles på stanniol, som lukkes.

Steges på grillen i ca. 20 min.

Grillstegte løg
4 løg pilles, skylles og halveres. En klat smør lægges på toppen, hvorefter der krydres som ovenfor. Både løg og tomater kan forsteges i en ovn ved 200 grader evt. blot i ovnfast fad. De lunes så blot på grillen.

Grillkartofler: Fyld 1
4-8 stk. bagekartofler
2 dl. creme fraiche
1 bdt. purløg
salt, peber og paprika

Purløg klippes fint og blandes i creme fraiche, der smages til med krydderierne.

Grillkartofler, fyld 2
1 dl. creme fraiche
100 gram flødeost
1 bk. brøndkarse
1 stk. løg
25 gram smør
salt og peber

Flødeost og smør røres godt sammen.
Heri blandes den klippede brøndkarse og finthakkede løg. Der smages til med salt og peber.

Kartoflerne skrubbes grundigt og pakkes ind i to lag alufolie.

Lægges direkte på trækullene/risten og grilles i ca. 1 time (efter størrelse).

Ved serveringen skæres et kryds i de bagte kartofler, der trykkes i begge ender, så de åbner sig. Fyldet kommes i, hvorefter de er klar til servering.